søndag den 26. maj 2013

Sikken en nat!

I nat har der været brand på gården.
Jeg opdagede et par personer, der luskede rundt herude og et kvarter senere lugtede der af røg.
Vi fik tilkaldt brandvæsen og politi og de gik i gang med slukningsarbejdet.
Der er en del værksteder herude på gården som bliver udlejet til folk, der hygger sig med at skrue på biler og motorcykler og det var ved ét af disse værksteder, at branden startede.
I starten så det ud som om, at de havde ilden under kontrol men på et tidspunkt løb de tør for vand (!) og så fik ilden rigtig godt fat. Vi fik senere at vide, at manglen på vand skyldes nedskæringer. Man er gået fra vandvogne på 13.000 l til vogne på 8.000 l !
Pludselig havde ilden rigtig godt fat i en lade, der ligger ganske tæt på den del af gården hvor jeg bor og de var ikke længere så sikre på, at beboelsen ville gå fri.
Det var godt nok surrealistisk at stå langt ude i indkørslen og se på, at de sprøjtede vand på mit tag for at holde temperaturen nede. Dér begyndte jeg at tænke, at hele mit liv var ved at gå op i flammer! :-(
Heldigvis ændrede vindretningen sig en smule, så ilden blev ovre i laden hvor de til sidst fik den slukket.

Vi blev sendt ud i indkørslen omkring halv tolv og ved tre-tiden fik vi at vide, at vi måtte gå ind i vores hjem igen. Der var der stadig efterslukning i gang og der var brandfolk og blå blink overalt. Jeg var heldigvis så træt, at jeg gik direkte i brædderne men til gengæld vågnede jeg så halv otte med kæmpe hovedpine og indtil nu har jeg bare gået lidt forvildet rundt uden at vide hvad jeg skulle tage mig til.
Alle herude er meget berørte af situationen og det er ikke særlig sjovt at se de lejere hvis værksteder er brændt helt ned komme herud for at se skaderne.
Meget mærkelig stemning! :-(



Dette værksted ligger ganske tæt på min indgangsdør og da først ilden fik fat her, blev vi rigtig bekymrede for beboelsen på gården.
























Dette billede siger noget om hvor tæt ilden har været på min lejlighed. Jeg stod foran min hoveddør da jeg tog billedet.






5 kommentarer:

  1. åh nej. det må bestemt ikke være en rar oplevelse. og hvor er det sindsygt med de nedskæringer!!!! heldigt at vindretningen ændrede sig.
    kram herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lea :-)
      Og nej, det var slet ikke rart. Vi stod på modsatte side af gården i forhold til hvor branden var værst, så vi vidste ikke rigtig hvor tæt det var på min lejlighed. Det har "sjovt nok" været værre i dag. Har bare nulret rundt uden at lave noget som helst og har følt mig trist. Det er meget uvirkeligt...

      Slet
  2. Nej hvor forfærdeligt - godt der ikke skete noget med dit hjem. Gode tanker her fra!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maria :-)
      Jeg er også glad for, at der "kun" skete skade i lejernes værksteder og ikke hos nogen af os, der bor her.
      Kan slet ikke overskue tanken om at sidde på et hotel efter at have mistet det hele i en brand...

      Slet
  3. Very informative, keep posting such good articles, it really helps to know about things.

    SvarSlet