Viser opslag med etiketten Bagning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bagning. Vis alle opslag

søndag den 19. maj 2013

Søndags-effektivitet i køkkenet

I dag har jeg været effektiv i køkken-afdelingen.
To grydebrød og 15 valnøddeboller (fra Tante sød ), en stor portion pastasauce der stod på komfuret og simrede små 4 timer (= 7 portioner til fryseren) og som aftensmad langtidsstegt kalvecuvette med råstegte kartofler og en lækker lækker rødbedesalat. Sidstnævnte er 100% stjålet herfra. Den smagte bare hammer godt og det er helt sikkert ikke sidste gang, den bliver lavet.

Fortsat god pinse til jer alle :-)


torsdag den 25. april 2013

I år lykkedes det..

Jeg har i flere år tænkt, at jeg ville bage hveder selv men jeg har altid været for sent ude og så er det endt med, at jeg har købt hvederne hos bageren.
Men i år... 2013... Tadaa.... lykkedes det!
I morges blev jeg mindet om hvedebagningen her hos Karen og det viste sig, at de jo slet ikke er så besværlige at fremstille som jeg havde bildt mig ind.
30 stk blev det til hvilket er lidt rigeligt til mig selv. Derfor blev udlejers familie forkælet med en ret stor portion af dem.
Jeg har lige spist to af dem selv og de smagte rigtig godt :-)

I morgen skal fridagen udnyttes 100%. Jeg skal male en væg i stuen, der skal bages rugbrød (som blev startet op i går), der skal bages boller og så skal der også lige bages en kage som skal med til Vesterbro i weekenden. Jeg skal nemlig bruge lørdag og søndag hos Line hvor jeg meget gerne skulle ende med at kunne tage en rocker med hjem.
Glæder mig meget!!

God St. Hvededagsferie til jer alle...



onsdag den 27. marts 2013

Kreativ feriestart

Som så mange andre har jeg haft ferie de her tre dage inden påske og jeg har såmænd også ferie de 4 dage efter påske :-)
Min nyfundne energi og morgensolen lige ind i mit soveværelse gør, at jeg har været oppe senest kl. 7 alle dage og har været effektiv fra morgenstunden.

Jeg har bagt scones, valnøddeboller og brød, strikket tørklæder, syet kjole, været i Stof og Stil med skønne Dorrit, ryddet op i en masse papirer, kigget på nye møbler og gået lange ture med hunden i Hornbæk Plantage.
Jeg har i det hele taget nydt, at det var ferie og at jeg har været i stand til at stå tidligt op og holde mig oppegående hele dagen uden en time eller to på langs undervejs. Det er nu faktisk 4. uge uden middagslur og det er altså noget helt særligt for mig!

Tilbage til det kreative...
Jeg er nu blevet færdig med næste (og indtil videre sidste) portion tørklæder til kollegerne. Det kan åbenbart godt betale sig at tage sit eget tørklæde på til et aften-hygge-arrangement (og vise det frem) for nu har jeg da foreløbig strikket 12 tørklæder til mine kolleger siden 3. februar hvor jeg var til Håndarbejdsmesse i Rødovre.

Endnu en kjole til udlejers niece er også blevet færdiggjort. Jeg har hygget mig med pipingbånd og pyntestikninger og zigzagbånd :-)

Nu skal jeg ind foran symaskinen og lege lidt igen. Jeg købte nemlig stof til to nederdele til min mor, da jeg var i Roskilde i går. Min mor vejer efterhånden ikke ret meget og hun har svært ved at finde bukser og nederdele hun kan holde oppe, så jeg har lovet at sy et par nederdele til hende. I første omgang starter jeg lige med at lave en stout som hun kan prøve i morgen hvor vi skal til 70 års fødselsdag i familien.

Fortsat god påske til jer alle!
























Nybagte scones med kanel og mandler. Dejen blev rullet for tyndt ud, så de blev ikke så høje men de smager godt alligevel..























Klar til luftballon-flyvetur























Pipingbånd og pyntestikninger























En afsluttende zigzag-kant























5 tørklæder klar til aflevering

søndag den 10. marts 2013

Endelig en weekend med energi

Jeg har vist aldrig fået fortsat fortællingen om mit for lave stofskifte og det har jeg så heller ikke tænkt mig at gøre nu. Forude venter måske en operation men det må I høre om en anden gang. Vil blot sige, at jeg sidste fredag startede på (livslang) medicin og at det ser ud til, at den allerede virker. Det er i hvert fald lang tid siden, at jeg er stået tidligt op både lørdag og søndag i en weekend og samtidig har kunne undvære middagsluren. Det er fandme (undskyld mit franske!) dejligt at kunne være oprejst en hel dag uden at være nødt til at bukke under for trætheden midt på eftermiddagen.
Sikke en forandring!
Derfor har weekenden også budt på energi-udfoldelse udover det sædvanlige. Måske i virkeligheden ikke noget særligt men for mig har det været stort.

Der er blevet vasket og støvsuget bil, afsendt en gave, handlet, købt fødselsdagsgaver til mine forældre som begge fylder år i den kommende weekend, bestilt blomster til samme hold forældre der har 43 års bryllupsdag på torsdag, lavet en ordentlig skudefuld pastasauce, bagt brød og boller, bestilt forårstøj hos Bon´A Parte, strikket tørklæder, leget med strøm og ledninger, lavet lammegryde, gået ture i den kolde skov med hunden, set Downton Abbey (som endelig er tilbage igen!) og nu afsluttet med sidste afsnit af Borgen.

Der stod faktisk også støvsugning og vask af gulv på TO DO-listen men jeg gad ikke! ;o)

























Fredags-menuen



Tørklæde i grå og rosa farver

























Tørklæde i blå og lilla farver



































En bunke blandede tørklæder til kollegerne

























Pastasaucen til fredag aften - inkl. 6 portioner til fryseren

























Grydebrød og valnøddeboller... igen fra Tante sød

























Lammegryde med kikærter og abrikoser... note til næste gang: pas på med for meget cayennepeber!






søndag den 24. februar 2013

Kreativ søndag

I formiddag brugte jeg lidt tid på rengøring af hytten. Ikke ligefrem yndlingsbeskæftigelse men det skal jo til en gang imellem.
Jeg skulle nemlig have gæster i eftermiddag og aften og derfor måtte jeg også lige bage endnu en portion af disse småkager.
Det endte desværre med afbud på grund af sygdom, så pludselig havde jeg en hel eftermiddag til fri afbenyttelse og så trissede jeg straks i syværelset.
Det kom der en lille toilettaske ud af og jeg fik også klippet til et par projekter mere.
Jeg er bestemt ikke tilfreds med den lille taske. Den drillede mig undervejs og den har ikke helt den ønskede facon. Og så glemte jeg at sætte navnemærke på.... DOOHH!!
Men det er da heldigvis ikke værre end at jeg bare kan lave en ny en anden dag :-)
DIY´en har jeg fundet her hos Stjernefrø.

De andre projekter er endnu en kjole til lille Ronja og så et par elefanter. Begge dele hører I nærmere om, når de sidste sting er sat...

Til sidst sluttede jeg dagen af med kanin i flødesovs med kartoffelmos til - ærgerligt for gæsterne der gik glip af den gode mad.









































































søndag den 21. oktober 2012

Effektiv weekend...

... eller i hvert fald en effektiv søndag..

Lørdag var sådan lidt halvslatten men jeg fik dog frembragt en god portion quinoa-deller (men fik ikke taget billeder...). Opskriften er fra denne blog. Det er første gang jeg har forsøgt mig med dem men de er bare super lækre. I det hele taget er det lækre opskrifter Jimmy lægger på sin øko-blog.
Jeg fik også sat to portioner dej til hævning - igen var det Tante Sød´s grydebrød, jeg gjorde klar til.

I dag søndag startede jeg med at bage brødene der havde stået til hævning natten over og så blandede jeg en dobbelt portion dej til speltboller som er blevet bagt her til aften. Så kan kollegerne endelig få hussalgs-brød i morgen. Det har vi alle ventet længe på! :-)

Eftermiddagen er blevet brugt i haven hvor vi har fået klippet hæk, klippet stauder ned, tømt drivhus og slået græs for forhåbentlig sidste gang i år. Hvilket også vil sige for sidste gang nogensinde i den have... :-/

Bagefter var vi i Helsingør hvor eksmanden fik skrevet under på købsaftalen på en lejlighed som gerne skulle blive hans fremtidige bolig. Forhåbentlig går det hele i orden i løbet af en uge eller to.