Viser opslag med etiketten Indkøb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indkøb. Vis alle opslag

fredag den 27. januar 2012

Torsdags-indkøb


















Ugle fra Netto - 19 kr.


















Vaskepulver-bøtter fra Netto - 29 kr./stk.


















Tulipaner fra den lokale blomsterbutik - 50 kr. for 3 bundter

Nu vil jeg pakke det sidste sammen og køre mod Jylland og fejre bedste-veninden´s 40 års fødselsdag. Ja, jeg tør godt skrive hendes alder for hun har selv "reklameret" med den på sin egen blog, så mon ikke det går.

Udover at det bliver hyggeligt med et par dage i Ry, bliver det også rart at komme lidt væk hjemmefra. Der er nemlig ved at blive lagt nyt tag på hele gården og lige nu er der kun isolering, undertag og lægter over det hele. Det betyder, at der er en skrækkelig larm fra undertaget nu hvor der blæser meget. Har været vågen adskillige gange i nat hvor jeg troede, at hele førstesalen blæste væk.
Til gengæld ender jeg med at få skiftet to Velux-vinduer ud med to kviste og forhåbentlig få sat et ekstra Velux-vindue op i stuen, så her bliver lidt mere lys. Det sidste ved ejeren af gården dog ikke endnu da han er på ferie og det er en idé jeg lige har fået men jeg pønser på at få ham overtalt på søndag, når jeg kommer hjem. Kan jo altid lokke med, at jeg gerne vil spartle, slibe, sætte væv op og male i alle tre lysninger hvis han så til gengæld gider sætte et ekstra vindue i.
Jeg håber... :-)

Lige nu ser der således ud i min stue hvor det ene Velux-vindue sad. Det samme gør sig gældende i soveværelset..