Viser opslag med etiketten ØV. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ØV. Vis alle opslag

søndag den 26. maj 2013

Sikken en nat!

I nat har der været brand på gården.
Jeg opdagede et par personer, der luskede rundt herude og et kvarter senere lugtede der af røg.
Vi fik tilkaldt brandvæsen og politi og de gik i gang med slukningsarbejdet.
Der er en del værksteder herude på gården som bliver udlejet til folk, der hygger sig med at skrue på biler og motorcykler og det var ved ét af disse værksteder, at branden startede.
I starten så det ud som om, at de havde ilden under kontrol men på et tidspunkt løb de tør for vand (!) og så fik ilden rigtig godt fat. Vi fik senere at vide, at manglen på vand skyldes nedskæringer. Man er gået fra vandvogne på 13.000 l til vogne på 8.000 l !
Pludselig havde ilden rigtig godt fat i en lade, der ligger ganske tæt på den del af gården hvor jeg bor og de var ikke længere så sikre på, at beboelsen ville gå fri.
Det var godt nok surrealistisk at stå langt ude i indkørslen og se på, at de sprøjtede vand på mit tag for at holde temperaturen nede. Dér begyndte jeg at tænke, at hele mit liv var ved at gå op i flammer! :-(
Heldigvis ændrede vindretningen sig en smule, så ilden blev ovre i laden hvor de til sidst fik den slukket.

Vi blev sendt ud i indkørslen omkring halv tolv og ved tre-tiden fik vi at vide, at vi måtte gå ind i vores hjem igen. Der var der stadig efterslukning i gang og der var brandfolk og blå blink overalt. Jeg var heldigvis så træt, at jeg gik direkte i brædderne men til gengæld vågnede jeg så halv otte med kæmpe hovedpine og indtil nu har jeg bare gået lidt forvildet rundt uden at vide hvad jeg skulle tage mig til.
Alle herude er meget berørte af situationen og det er ikke særlig sjovt at se de lejere hvis værksteder er brændt helt ned komme herud for at se skaderne.
Meget mærkelig stemning! :-(



Dette værksted ligger ganske tæt på min indgangsdør og da først ilden fik fat her, blev vi rigtig bekymrede for beboelsen på gården.
























Dette billede siger noget om hvor tæt ilden har været på min lejlighed. Jeg stod foran min hoveddør da jeg tog billedet.






torsdag den 20. december 2012

Farvel søde Chang..

Den gamle gårdhund Chang er blevet aflivet i dag.
Og jeg fik ikke sagt farvel...  :-(



























Nu skal Holger så til at vænne sig til, at storebror er væk og at han skal klare sig selv.
Det bliver nok lidt af en omvæltning lige her i starten....



torsdag den 29. november 2012

Blandede tanker...

Torsdag i sidste uge opdagede jeg pludselig en hævelse på venstre side af halsen. Sad og pillede ved "tingen" og overvejede, om det var en hævelse eller en knude. Jeg endte med en tur til lægen om fredagen.
I mellemtiden var jeg kommet i tanker om, at min mor indimellem har problemer med sin skjoldbruskkirtel og så måtte jeg lige google lidt. Da jeg dukkede op hos lægen fredag, var jeg godt klar over, at der var tale om en hævet skjoldbruskkirtel og det var han da også ganske enig med mig i.
Når skjoldbruskkirtlen hæver, har man teknisk set struma - altså problemer med stofskiftet. Men kirtlen kan også godt hæve i perioder hvor man er presset, nervøs eller stresset og det passer vist meget godt på mig lige nu. Vi skal overdrage hus på lørdag og de sidste 14 dage har der været tryk på med at rydde op, smide ud, flytte eksmanden, smide mere ud og så lige vælte hele følelses-registeret igennem. Det er sgu hårdt lige nu og jeg føler mig helt ved siden af mig selv. Jeg glæder mig SÅ meget til på lørdag kl.12 hvor vi skal mødes med ejendomsmægleren og de nye ejere af huset. Glæder mig til nøglerne er afleveret og jeg kommer hjem og kan gå i seng og bare falde omkuld. Det bliver dejligt at komme af med det pres der hele tiden får mig til at føle mig som en rigtig tudemarie.

Nåhh.... tilbage til hævelsen. Min læge vil gerne ha undersøgt om mit stofskifte er i orden, så i dag fik jeg taget en blodprøve og når vi kender resultatet af den, skal jeg formentlig igennem en scanning og så noget med en kontrastvæske, der sprøjtes ind og følges, så man kan finde ud af om skjoldbruskkirtlen er aktiv eller cystisk.

Lige nu er jeg faktisk ret ligeglad med den hævelse. Jeg venter bare på, at lørdagen er overstået!

fredag den 15. juni 2012

Følelser i spil...

De sidste to uger har fået væltet godt rundt i følelses-registeret inde i mig...

Venindens far døde sidste fredag efter en hjerneblødning nogle uger tilbage. Det var helt sikkert det bedste for ham men det er jo trist alligevel og meget mærkeligt at vide, at han ikke er der næste gang vi ellers skulle være sammen.

Så har der været hele sagen om "den forsvundne hund" som jo dukkede op igen til sidst. Ikke at det kan sammenlignes med ovenstående men det fylder jo meget i hverdagen, at hunden er blevet væk.

I mandags kommer jeg så på arbejde og finder ud af, at en ulykke jeg har læst om i avisen i weekenden faktisk handler om en kollegas kæreste.
En kæreste der blev bisat i dag efter et møde med en bilist der ikke ved hvordan man kører bil.

Og oveni alt dette har vi p*sse travlt på arbejdet og skal så samtidig til møde hvor vi i samlet flok skal indkassere en skideballe for nogle ting der ikke er blevet udført til tiden. Ting der efterfølgende er beskrevet som "uden betydning for produktet".
Fantastisk!!

Og så lover DMI regn i weekenden.....!


PS. Jeg er ikke så sur som jeg lyder. Trænger bare lige til at læsse af så jeg kan komme videre med weekenden.

God weekend til jer alle derude i Blogland :-)



torsdag den 19. april 2012

Send venligst tud-nu-ikke-for-meget-karma i min retning!

Pyhh, om en halv time skal jeg sige farvel til en meget kær kollega, som har valgt at gå på efterløn.
Hun har været her i næsten 41 år (!!) og fik sidste år ved sit 40 års jubilæum Dronningens Fortjenstmedalje.
Hun har været i produktionen lige så længe den har været i de nuværende lokaler (siden 1991) og hun har været med til at lære mig op for mange år siden.
De første par år gik vi her alene - kun hun og jeg - og det var en skøn tid. Så blev der mere travlt og flere kolleger kom til. Men stadigvæk har vi hygget og grinet og fulgt med i hinandens liv og hverdag.
I 20 år har vi delt vind og vejr og brok og glæder og morgenthe men nu er det slut.

Hun har haft travlt de sidste par måneder med at prøve at få tømt hovedet for alt det hun ved og som ingen andre aner noget om. Det er ufattelig så stor en viden et enkelt menneske kan gå rundt med.
Det bliver ikke nemt det kommende stykke tid, når sætningen "det ved Anne-Grete... vi spørger hende" dukker op. Så må vi klare os selv...

Suk, nu er der kun 20 minutter til...

Jeg vil gå i garderoben og klæde om og bevæge mig over mod receptionen.

Måske jeg burde ha haft et af mine lommelette-etuier med indhold med i dag...?

fredag den 9. marts 2012

Av av av min øjne..

Ja, det er jeg sikker på, at vores lille hund tænkte i går - og det gjorde vi andre i øvrigt også...

Hun blev lagt i narkose i går efter et par dage med meget røde øjne og voldsom trang til at klø i de små øjne.
Det viste sig, at hun på indersiden af blinkhinden (også kaldet det tredje øjenlåg) havde en masse små knopper. Disse knopper kan ikke fjernes medicinsk men skal skrabes væk.
Dyrlægen havde heldigvis plads i kalenderen, så han beholdt hende efter konsultationen og fik sagen ordnet med det samme.
Da vi hentede hende i går eftermiddag, var øjnene endnu mere røde end da vi afleverede hende og hun så noget sølle ud. Det er vel alt i alt ikke så mærkeligt eftersom han havde været inde og rode ved hendes øjenlåg og hun jo også lige var vågnet af narkosen.

Nu skal hun så ha dryppet øjne tre gange om dagen (antibiotika og binyrebark) i 14 dage og så skal vi ind til kontrol igen. 5 - 10% af de hunde der får skrabet deres blinkhinde, skal ha det gjort en gang mere for at fjerne knopperne helt men det håber jeg altså ikke, at hun skal igennem.

Den rare dyrlæge skulle såmænd kun ha 4000 penge for at klare den lille opgave... så er kontrollen om 14 dage til gengæld også med i prisen!!
Godt at vi har sygeforsikring på hende!

























En lille sølle hund efter øjen-operationen

onsdag den 20. juli 2011

Øv, øv og atter øv..












Et nyt liv venter forude.... et nyt liv i lejlighed uden mand.
Det er en beslutning, der har været længe undervejs og nu går den ikke længere.
Der er nogle ting der ikke er, som de skal være og det er vi begge enige om.
Det er dog alligevel trist... farvel til mand, farvel til hus, farvel til have, farvel til alle de ting og minder vi har sammen... jeg fælder lige en tåre... I må bare kigge den anden vej imens!

Planen er, at gemalen bliver boende i huset indtil det er solgt og så flytter jeg. Har været rundt og kigge på et par lejligheder og i går landede jeg det rigtige sted. På en gård ude på landet hvor de har bygget en 3 værelses lejlighed på 90 kvm i en tilbygning. Nyt køkken og bad og store dejlige rum med masser af lys.
Der er ingen have (øv igen!) men til gengæld er der masser af luft omkring gården hvor hunden og jeg kan gå nogle lange ture. Foran tilbygningen er der dog plads til havemøbler og et par krukker, så mon ikke jeg kommer til at sidde der og nyde solen?!
Lejligheden skal bare lige males (og det sørger udlejer for) og så er den klar til overtagelse.

Den første ferie-uge bliver på grund af ovenstående "begivenhed" brugt på at snakke med ejendomsmæglere og bank, rydde op og smide ud, ordne have, tænke tanker, kigge på Ikeas hjemmeside, tænke flere tanker og så småt begynde at fortælle forældre, naboer og omgangskreds hvad der er i vente.
Det er jo én stor fest!! 
NOT!!!

Det positive er, at jeg nu har fundet et sted at bo. I eftermiddag skal jeg ud og underskrive kontrakt. Det giver lidt mere ro på mig og mit indre...

Og så må resten komme med tiden..

Derfor kan jeg også med stor sikkerhed skrive, at der IKKE kommer en TA-DA fra mig i morgen. Det kan jeg simpelthen ikke overskue lige nu.