Det startede ellers så godt. Kom hjem fra arbejde til en solbeskinnet have. Is og kaffe blev indtaget på terrassen og manden kørte i skoven med hunden. Så var det, at det så småt begyndte at gå galt for mig. Jeg burde egentlig ha sat mig ind ved symaskinen men i stedet luskede jeg rundt og overvejede, om vi mon ikke havde noget slik/chokolade/kage.... ja, altså bare noget med sukker i, ikk?!
Her i huset gemmes chokolade i køleskabet, så lågen blev åbnet i håbet om, at en plade Marabou ville ligge der og vente på mig. Det gjorde den ikke!!
I stedet var der blod over det halve af køleskabet!
Hunden bliver BARF-fodret. Det er sådan noget med kød, indmad, kallun og knogler og den slags (dén historie kan I få en anden dag..) og derfor havde vi (læs: jeg) taget en pose kød op af fryseren og lagt den til optøning på en tallerken i køleskabet.
Enhver ved jo, at fryseposer ikke nødvendigvis er TÆTTE (!) men det havde jeg så valgt at ignorere. Havde lagt posen, så det ene hjørne lige præcis lå ud over kanten på tallerkenen. Idiot!
....kød tøer langsomt op, væske trækker ud af kød, væske finder hen til hul i pose, væske løber ud af pose... behøver jeg skrive mere?!
Jeg startede faktisk med at lukke døren og tænke "det dér så jeg ikke!"
Men så måtte jeg jo til det. Fik vasket og tørret og flyttet ting ud og ind igen og frem og tilbage og så var jeg ved at være færdig. Fik øje på lidt blod ved bagkanten af glashylden og ville derfor tage den ud af køleskabet.
Forrest på glashylden sidder der en lille liste.
Da jeg trak ud i hylden og tippede den til den ene side for at få den ud af køleskabet, VÆLTEDE det ud med blod. Man tror det næppe men der kom faktisk MEGET blod ud af den lille s.... liste.
Nu var der så blod på gulvet, i køkkenskabet ved siden af køleskabet, i køleskabet (igen) og ned af døren til fryseren under køleskabet. Også på indersiden af fryser-døren.
For f..... da, jeg var jo lige blevet færdig!!
Og for lige at fuldende historien, glemte jeg totalt at tænke mig om, da jeg var færdig med gulv, skab, fryser osv. Sådan nærmest pr. refleks og absolut uden grund tørrede jeg lige en ekstra gang i bunden af køleskabet hvorefter der var hundehår over det hele. Kluden havde jo lige været på gulvet!!
I guder kvinde, tænk dig nu om!
Posen med kød er nu placeret i en foliebakke og sat tilbage i det rene køleskab.
Hvis bakken mod forventning i morgen viser sig at have været utæt over natten, så lukker jeg altså døren igen og har aldrig set noget som helst.
Dét pjat gider jeg ikke igen!
Det er bare sådanne dage man ikke gider. Griner lidt af det med Marabou...min ynglings.
SvarSletX'er fingre for at det lykkes.
Go' aften.
....kæft jeg var også spasset ud og kunne sagtens have fundet på at gøre som dig fra A-Z. Håber du nu nyder din rene køleskab :-)
SvarSletHej merete.. Tak for din kommentar på min blog.. Du bad mig tjekke din.. Hermed gjort.. Dejlig blog.. Melder mig som fast læser.. Og så krydser jeg lige alt for at det må blive en bedre chokoladefyldt dag i morgen..hæ hæ
SvarSletKH Iben
Tak alle tre for de opmuntrende toner :-)
SvarSletJeg har nydt at vide, at køleskabet nu er rent men chokolade blev der desværre ikke noget af. Nogen gange er jeg heldig, at manden har handlet på vej hjem fra hunde-lufteturen men ikke i dag..
-> Iben: jeg tror du glemte noget.. ;o)
Hej søs, for mig var historien stoppet ved 'jeg luknkede døren og tænkte Det så jeg ikke'... Trist, men sandt ;-)
SvarSlet