Her sidder man og blogger med og for en masse skønne mennesker og så er det altså for vildt, at folk jeg knapt kender skriver og spørger, hvordan jeg har det. Skriver at I har tænkt på mig og at I håber, at jeg har det godt.
Taarkk... siger jeg bare :)
Og jo, det går fremad. Stille og roligt bliver flere og flere ting en vane her det nye sted. Stille og roligt får flere og flere ting en fast plads og stille og roligt er jeg ved at vænne mig til at være alene efter 12 års boen-sammen-med-gemalen.
Det værste er manglen på energi. Jeg føler mig fuldstændig drænet, når jeg kommer hjem fra arbejde. Skal i dén grad passe på ikke at "komme til" at sidde i sofaen... og vupti... så blev klokken igen mange og jeg skal i seng.
Når jeg ser på alle de kreative ting I andre konstant lægger ud i Blogland, så bliver jeg nærmest helt forpustet.
Har virkelig ikke energien til det. VILLE gerne - især nu hvor syholdet er startet op igen - men jeg GIDER IKKE.
Til gengæld er jeg begyndt at lave mad hvilket jeg ikke har gjort særlig meget i mange år.
Nu må I ikke tro, at jeg kaster mig rundt i store 3 retters menuer med Noma -og Mette Blomsterberg-kreationer men mindre kan vel også gøre det.
Dagens tallerken så således ud...og ja, der er rødvin i glasset!
Smiler, ting tager tid, men tilvænningen kommer, stille og roligt og pludselig finder man ud af, nye ting der fylder ens hverdag og glæder ens hjerte :o)
SvarSletDet er ikke nemt og den manglende energi er vidst ikke så mærkeligt. Den kæmpe forandring du er igang med, tærer hårdt på kræfterne, uanset om du anerkender omfanget eller ej :o)
Men dejligt at se, at du i det mindste kaster dig over mad, det er langt sundere end at sidde med hæklenålen eller symaskinen hele aftenen :o)
Knus fra Heidi Clara