mandag den 11. juni 2012

Update på hund!!

Mange af jer er sikkert ligeglad med dette indlæg men jeg er altså lige nødt til at fortælle.....!

Jeg har lige snakket med udlejer og Chang er i live!!!

Jeg ved ikke så meget endnu men han er tilsyneladende logerende på et dyreinternat i Roskilde!!
Og de har haft ham siden Grundlovsdag - altså dagen efter han forsvandt.
Hvorfor der så ikke er blevet ringet hertil før nu, ved jeg ikke...

Nogen må jo ha samlet ham op og kørt ham til Roskilde (?). Det giver ikke rigtig nogen mening men sådan er det åbenbart.

Om han bliver hentet i aften eller først i morgen har jeg ikke helt styr på men jeg glæder mig godt nok som et lille barn til at se ham igen :-)

Er det ikke bare skønt?!
______________________________

Update tirsdag eftermiddag:

Chang kom hjem i aftes og det var rigtig dejligt at se ham igen :-)

Han var åbenbart blevet samlet op et sted ikke så langt herfra af nogen der ikke lige vidste hvor han hørte til. Derefter var han blevet afleveret til Roskilde Dyreinternat (eller hvad det nu hedder...) som er stedet hvor alle "hjemløse" hunde bliver afleveret.

Åbenbart har der været noget galt med adresse-registreringen på hans chip for de havde haft temmelig svært ved at finde ejerne.

Men han landede som sagt derhjemme i aftes - med et stirrende og lidt stresset blik i øjnene og med lidt for meget hyperventilering.
Han gik en runde rundt om gården som om han lige skulle tjekke, at alt var som det plejer og da det var gjort, havde han tid til at komme hen og blive nusset og få nogle guffer og så kom der også ro over ham.

Lige inden jeg gik i seng, hørte jeg ham gø nede i gården, så nu er alt ved det gamle igen! :-)

2 kommentarer:

  1. Ih hvor dejligt. Jeg så godt du skrev om den skønne hund. hvor er det dejligt at han er fundet og har det godt. Mon ikke der ryger en ekstra gobid til ham når han ankommer ;)

    SvarSlet
  2. Det er dejligt at høre, at han er okay. Forhåbenlig kommer han snart hjem til sin familie :D

    SvarSlet